Beklager på forhånd, at dette bliver lidt langt, men jeg er nødt til at fortælle denne historie.
Vi er en familie på to voksne og to store teenagere, som havde booket to værelser i tre overnatninger på vores tur ned igennem Europa på vej til Kroatien.
Vi har før boet på et- og tostjernede hoteller, som har været markant billigere, og vi har aldrig oplevet noget så ulækkert og et personale så ubehøvlet som på dette hotel.
Vi ankommer ved 18-tiden og bliver mødt af en ubehøvlet kvindelig aftenportier, der nærmest skælder mig ud, da jeg spørger ind til, hvorfor jeg skal udfylde to hele sider med personlige oplysninger på alle i vores selskab – så det starter rigtig godt.
Vi får vores værelsesnøgler og bevæger os op på 2. sal, hvor vores værelser ligger. Vi låser os ind på det første værelse og bliver mødt af en forfærdelig stank af noget, der højst sandsynligt har været skimmelsvamp.
Så kan det andet værelse da kun være bedre. Vi kommer hen til værelse två, som ligger længere henne ad gangen – her står døren åben, der ligger håndklæder på gulvet, og madrasserne har intet linned på. Til gengæld er de fyldt med store plamager, og på bordet ligger der muggent brød.
Jeg går tilbage til den ”venlige” aftenportier og forlanger to nye værelser, men får at vide, at de kun har et enkelt ledigt værelse, da alle deres stuepiger har meldt sig syge. Jeg fortæller, at vi går ud og spiser, og at jeg forventer, at hun har løst problemet, når vi vender retur.
Vi vender retur efter nogle timer, og jeg henvender mig i receptionen, hvor jeg selvfølgelig forventer, at der er taget en form for handling på problematikken, men intet er sket. Jeg får at vide, at det er, hvad jeg må forvente til den pris og med den beliggenhed.
Jeg spørger, om hun har været oppe på værelset og lugtet, hvor fælt der lugter, men hun mener ikke, det er så slemt, og tilbyder, at vi kan få en friskluftsspray med op.
Nu er min tålmodighed opbrugt, og jeg forlanger at tale med manageren, men får at vide, at hun først er tilbage dagen efter. Jeg beder hende ringe til vedkommende og ser måske en anelse truende på hende, så hun gør, som jeg siger.
Jeg får dog ikke selv lov til at tale med manageren på dette tidspunkt, men portieren taler med hende, og jeg kan med mit meget dårlige tysk forstå, at hun er pænt træt af mig.
Løsningen bliver, at vi bliver opgraderet til deres andet hotel på den anden side af gaden (der hvor receptionen også ligger) – men først morgenen efter, da der ikke er nogen ledige værelser.
Det betyder så også, at min hustru og jeg må overnatte en nat på det værelse, der stinker og helt sikkert er sundhedsskadeligt.
Den nat sover jeg ikke meget, og næste morgen går jeg direkte over og taler med manageren for at få styr på de nye værelser på det andet ”fine” hotel. Her bliver jeg mødt af en noget mere venlig person, som endelig kan give os to nye værelser på det pæne hotel – dog efter noget tovtrækning, da hun i første omgang kun ville opgradere det ene værelse.
Hotel Neuter Express lever fuldt ud op til sit dårlige ry, og lad for alt i verden være med at booke overnatning her!
